Martin Bech

Martin Bech er byrådsmedlem for Liberal Alliance i Brønderslev Kommune og kandidat til Folketinget. Vendsyssel er stedet hvor Martin er født og opvokset. Han er opvokset i Brønderslev, hvor han også er bosiddende i dag. Martin er 32 år og har været folkevalgt siden 2010. Han har været regionsrådsmedlem i godt 12 år og byrådsmedlem i snart 9 år – “jeg har da en smule politisk erfaring” som han med vendsysselsk ydmyghed formulerer det. Den liberale ild har altid brændt i Martin, der gennem sin politiske karriere har kæmpet hårdt for personlig frihed, ejendomsret, privatbilisme, lavere skatter, mindre regulering og bureaukrati samt mange andre frihedsdagsordner.  

Uddannelse og karriere

Martin har en studentereksamen fra Brønderslev Gymnasium og en bachelor i samfundsfag og historie fra Aalborg Universitet. Han har haft en række forskellige jobs og været selvstændig. Primært har han arbejdet i den private sektor, inden for hotelbranchen, turisme og restauration samt logistik, inden for hvilket han nu arbejder.

Mærkesager

Lavere og enklere skat

Vi danskere betaler generelt for meget i skat – navnlig af vores arbejde. Det skal være sådan, at man høster det meste af frugten af ens arbejde selv – ikke staten. Martin ønsker, at man maksimalt skal betale 40 % i indkomstskat og, at de første 7.000 kr. man tjener skal være skattefrie – desuden skal det være sådan, at alle kan gennemskue hvor meget de skal betale i skat og hvorfor – uden at være uddannet revisor.

Kernekraft – ja tak

Martin mener, at der igennem mange år er blevet ført en naiv energipolitik, hvor man har forladt sig på ustabile energikilder som sol og vind, og i for høj grad gjort sig afhængig af olie, kul og gas – også fra steder i verden, som vi ikke deler værdier og interesser med. Det skal være slut. Man bør igen lade kernekraft være en del af den danske energiplanlægning. Den slags tager selvfølgelig tid, og det er ikke sikkert, at vi nogensinde kommer til at producere kernekraft i Danmark. Det kan i stedet være, at vi skal lave aftaler med lande, der har større knowhow, men som ligner os og deler værdier med os, eksempelvis Sverige, Tyskland og Frankrig. Men i Danmark findes også spændende innovative virksomheder inden for feltet, så man kan ikke udelukke et nyt dansk energieventyr, baseret på næste generation af kernekraft. Martin mener, at det er vigtigt at huske på, at kernekraft faktisk er den energiform, der kræver færrest menneskeliv, trods megen misinformation om det modsatte.

Ny offentlighedslov

Det kan virke tørt og kedeligt – men det er faktisk afgørende for et demokrati, at pressen og befolkningen kan føre kontrol med politikeres og myndigheders magtudøvelse. Derfor mener Martin, at vi skal have en ny offentlighedslov, der som udgangspunkt giver offentligheden indsigt i alt, hvad der vedrører beslutningsprocesserne i staten, regionerne, kommunerne og andre myndigheder – kun i meget sjældne tilfælde skal dokumenter og andet undtages fra aktindsigter – det kunne være efterretningsspørgsmål og militære hemmeligheder – men selv dette skal underlægges en eller anden form for demokratisk kontrol

Mennesket i centrum

Ifølge Martin er vores velfærdssamfund alt for præget af socialdemokratisk systemtankegang. Alt for mange penge opkræves i skat for så at deles ud til borgerne igen, enten gennem tilskud eller ydelser, der er alt for firkantede, bureaukratiske og som ikke tager udgangpunkt i individet. Martin mener, at der ikke er grund til at opkræve skat, for eksempelvis at dele pengene ud igen, til boligtilskud, børnepenge eller andre universelle ydelser – man kan bare lade være med at opkræve pengene i første omgang, for så at sende dem igennem et dyrt og bureaukratisk system, der ikke skaber værdi. På de måde kan man undgå en masse dyrt bureaukrati og i stedet hjælpe de få mennesker, der virkelig har reelle behov for hjælp – permanent eller i en periode. Også i forhold til sundhedsydelser, pleje, ungdomsuddannelser eller andre velfærdsydelser er der, efter Martins opfattelse, for lidt fokus på mennesket. Det bør være sådan at pengene følger borgeren, der så selv vælger, hvem der skal levere velfærdsydelserne – eksempelvis hvilket hospital (privat eller offentligt), hvilken ungdomsuddannelse eller hvilken leverandør, der skal levere hjemmeplejen. på den måde kommer mennesket i centrum – ikke systemet.